Materialer

HØR 

Hør er et af de ældste anvendte tekstiler i historien, og dens mange fantastiske egenskaber er stadig højt elsket i dag. Hør er ikke bare god mod os, det er også et af de mindst belastende materialer for miljøet; hør vokser nemlig kun ved brug af regnvand, der bruges ingen ekstra vand, kemikalier eller andre skadelige stoffer i dyrkningen. 
Hør har en hel række gode egenskaber; udover at være et utroligt slidstærkt materiale, har hør en naturlig fugtgivende effekt på huden og den absorberer og frigiver fugt hurtigere end alle andre tekstiler. Hør holder på varmen når det er koldt, og virker samtidig kølende når det er varmt, hvilket gør hør til et ideelt beklædningsmateriale hele året rundt. Sidst, men ikke mindst så er hør et materiale, som kun bliver smukkere og blødere jo mere det bruges. Alt det gør at vi er så vilde med hør!


ØKOLOGISK BOMULD

Al vores økologiske bomuld er GOTS certificeret. Bomulden er fremstillet på bæredygtig vis, og ingen brug af kemikalier eller harmfulde stoffer er blevet brugt.

Den bomuld vi bruger er økologisk, hvilket gør det mærkbart blødere og åndbart end traditionelt dyrket bomuld. Vi indkøber kun bomuld af høj økologisk kvalitet, hvilket resultere i en længere holdbarhed . En produktion fri for kemikalier og skadelige stoffer vil vi gerne være fri for hos Little Line, så derfor prioriterer vi det lækreste til dig og dit barn.

 

ØKOLOGISK KAPOK

Kapok er et 100% naturligt fyldmateriale som vokser vildt i regnskovene. Selve kapokken vokser i store kapsler på de kæmpemæssige kapoktræer, hvor hvert enkelt kan bære mere end 3000 kapsler. Når kapslerne modner, åbner de sig og det vælter ud med kapok, som derefter manuelt samles sammen. 

Kapok består af små fine, selvrensende fibre, som er mellem 1-3cm lange og bløde som silke. 

Kapoktræet vokser vildt i Asiens, Østafrikas og Sydamerikas regnskove og er et naturligt forekommende råstof, som er 100% biologisk nedbrydeligt og der bliver hverken brugt kemikalier eller kunstgødning til dyrkning. Al forarbejdning og produktion sker manuelt og der er ingen spildprodukter. Kapokmaterialet er derfor ingen belastning for miljøet; det eneste CO2-udslip der forekommer er, når kapokken skal transporteres. 

Der kan ikke leve støvmider eller vokse bakterier i kapok, det er et allergivenligt materiale, det suger ikke fugt og tåler maskinvask og tørretumling- derfor er kapok et fantastisk fyldmateriale til de smås tøjdyr!